Vinder på Pikes Peak: Elektrisk Ford


Artikel af Tobias Selerit

Elbiler har vundet den legendariske Pikes Peak Hill Climb flere gange.

Ved 2026-eventet tog Romain Dumas den samlede sejr ved at køre Fords dramatiske Super Mach-E-prototype til toppen på 8 min 18 sek. På den 20 km lange rute, som byder på 156 sving, var gennemsnitshastigheden imponerende 144 km/t!

earth.google.com

Super Mach-E bar nummer 125 for at fejre Fords 125 år med ræs. Henry Ford deltog i den første konkurrence i 1901. Ford deltog også i det allerførste Pikes Peak Hill Climb tilbage i 1916.

Ved 240 km/t producerer Super Mach-E mere end 3.000 kg downforce! Derfor er monteringspylonerne til bagvingen så massive. Jo højere bilen kører op ad et bjerg, desto mindre downforce er der, fordi luften bliver tyndere.

Bilen minder om en Mustang Mach-E.

Pikes Peak er motorsport i sin mest ekstreme form; den tester både maskinen og køreren til det yderste. Mål er i en højde på 4.300 m, og luften er så tynd deroppe, at køreren, der tager svingene med maksimal hastighed, føler, at han trækker vejret gennem et sugerør. Kørerens puls stiger til omkring 190 slag i minuttet. Det er et løb, hvor beslutninger på brøkdele af et sekund skal træffes, mens bilen kører med topfart tæt på kanten af en klippe.

Kraften i Pikes Peak-Forden kommer fra tre STARD-elmotore, som hver leverer mere end 350 kW, hvilket giver en samlet effekt på over 1.050 kW. Ford har brugt de samme motorer flere år i træk: i netop denne Mach-E (klassevinder i 2025, nummer to samlet), SuperTruck (samlet vinder i 2024) og SuperVan (klassevinder i 2023, nummer to samlet). Den første prototype, der blev bygget i 2022, brugte endda fire motorer med en samlet spidseffekt på omkring 1.400 kW, men ingeniørerne konkluderede, at tre motorer faktisk leverede al den effekt, der var behov for.

Batteriet har en kapacitet på 50 kWh. Under opbremsning kan motorerne oplade batteriet med en effekt på op til 710 kW!

Romain Dumas

Sejren kronede Dumas med titlen “King of the Mountain” for sjette gang og var hans tredje samlede Pikes Peak-sejr, siden han skiftede til elbiler i 2018.